Om SindsRo Psykoterapi og mennesket bag
SindsRo Psykoterapi startede med en passion om at udvikle og dygtigøre mig i terapeutiske metoder og tilgange, herunder også med stort ønske om opbygge mit eget terapeutiske virke. Jeg som grundlægger og indehaver Yazmin Aleia, har i mange år drømt om at kunne arbejde som selvstændig terapeut, det kommer af den dybe forbindelse jeg har til frisættelse fra de rammer og kasser som systemer og samfundet fremstiller. Jeg har altid gået mine egne veje, hvilket har fået mig hertil hvor jeg står i dag. Jeg tror grundlæggende på, at alle fortjener at have det godt i deres indre og ydre liv, og jeg er her for at støtte dig på din vej mod større ro, styrke og indsigt.
Som nævnt hedder jeg Yazmin Aleia og jeg er en af de mennesker som er her for at skabe ro i uro, styrke i sårbarhed og håb i håbløshed.
Jeg er mælkebøttebarn, mønsterbryder, dybt forbundet til naturen, omsorgsgiver, datter, partner, søster, veninde - menneske - jeg er det hele, både lyset og mørket - det er for mig kontrasterne som gør livet så særligt smukt.
Jeg har arbejdet med særligt sårbare børn og unge (og deres familier) i mange år, og har fornyligt skiftet målgruppen ud med unge og voksne kriminelle med psykiske udfordringer.
Derudover er jeg er studerende på Institut For Human Intelligence, hvor jeg om 3,5 år kan kalde mig for Reg. Psykoterapeut med speciale i krise og traume terapi.
Jeg har selv stor erfaring med at sidde på den anden side, nemlig som klient i det terapeutiske rum - og det er noget jeg varmt kan anbefale til alle.
Med min solide rygsæk af både personlig erfaring og faglig viden, om alt fra sorg, smerte, misbrug, utroskab, psykisk sygdom, fysisk og psykisk vold - til glæde, styrke, mod, sårbarhed, vilje og lyst - Kan jeg facilitere et rum med henblik på at du skal føle dig tryg. Tryg til at fylde, tale fra frit, se indad, se tilbage og se frem.
Det er med den største omhu og ydmyghed at jeg kan invitere dig indenfor i mit rum, som også bliver dit rum - et rum hvor jeg vil støtte dig til at forstå indre mønstre, adfærd og finde udviklingen i alt det der spænder ben.
Rummet som jeg holder skabes ud fra dine/ jeres behov og ønsker - og det der skal arbejdes hen i mod og ryddes op i, bliver støttet af mig.
Tak fordi du læste med.
Kærligst,
Yazmin Aleia - SindsRo Psykoterapi.
Er du klar til at tage det første skridt mod større indsigt og balance?
Kontakt mig i dag for at planlægge en terapisession, og lad os sammen skabe ro og balance i dit indre og ydre liv.